Frk Ingborg Nicolaisen

1965 dec.; Husholdningslærerinde
Husholdningslærerinde frk. Ingeborg Nicolaisen, Skovvej 1, Jyderup, er efter lang tids streng sygdomstid død på Centralsygehuset i Holbæk, 60 år gammel.
Ingeborg Nicolaisen var født i Snertinge, hvor faderen var murermester og samtidig havde et lille landbrug. Her var hun forældrene en flittig medhjælp og fik desuden en grundig uddannelse og havde flere skoleophold, dels højskole, dels husholdningsskole, og tog eksamen som husholdningslærerinde. Derefter ledede hun flere kurser samt tog en del ud som kogerske. For 30 år siden flyttede hun og forældrene til Jyderup, hvor frk. Nicolaisen drev en viktualieforretning på Holbækvej. Senere solgte hun for at kunne tage sig mere af sine forældre, og hun viste dem kærlig og opofrende omsorg. Lige til deres død. Frk. Nicolaisen har i mange år været husholdningslærerinde for Jyderup Realskole og børnehjemmet "Sølyst" Jyderup og blev meget afholdt.
Frk. Nicolaisen var et elskeligt menneske, hjertensgod og hjælpsom, og hun mødte alle med sit milde og lyse smil. På tapper måde bar hun sygdommen, som krævede flere hospitalsophold, og når hun ind i mellem var hjemme og havde det bedre, vedblev hun at håbe på at blive rask.
Ingeborg Nicolaisen vil blive savnet af naboer og venner og af sin eneste søster, som ofte kom i det gæstfrie hjem. Søsteren er gift med pastor Kaj Hansen, Slagslunde1

Frk. Ingeborg Nicolaisen ses fra skoleåret 1955/56 frem til skoleåret 1960/612, herefter ses juni 1962 følgende; Skolebestyreren takker lærere samt takkede fru Orth, Jyderup, der efter frk. Nicolaisens sygdom har forestået skolekøkkenet3
Frk. Ingeborg Nicolaisen ses i 1950 at være bestyrelsesmedlem i Jyderup Husmoderforening


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 27. dec. 1965, side 3; Husholdningslærerinde
Kilde 2: Jyderup Realskoles årsberetning 1956, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1957, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1958, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1959, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1959-60, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1960-61, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 1. juni 1962, side 4+8; Generalforsamling

Sidst opdateret 5. juni 2015
©Jyderup Realskole